BORGMESTER: Vi skriver i dag 15. november, og dermed er det i morgen, det afgøres, hvem der skal sidde i byrådet de næste fire år.
Om det også bliver i morgen, det afgøres, hvem der skal sidde for bordenden og gøre sig fortjent til borgmesterkæden, er uvist.
Det er en afgørelse, der kan trække ud - langt ud.
Først skal der tælles op for at finde ud af, hvordan mandatfordelingen ser ud.
Ikke meget tyder på en afgørelse, der gi'r sig selv - altså hvem der skal være borgmester.
Det bedste bud lyder på, at borgmesterposten efter Egon Fræhr (V) bliver overtaget af enten Morten Thorøe (V), Jørgen Thøgersen (A) eller Frank Schmidt-Hansen (C).
Kandidater, der formentlig sætter sig sammen og bliver siddende, til der er sat navn på borgmesteren, og det kan godt tage nogle timer.
* * *
KANDIDATERNE: Vi har 81 kandidater at vælge imellem til de 27 pladser, når krydset skal sættes.
migogvejen har tidligere bragt den samlede liste over kandidater - https://migogvejen.dk/vejen/5901-her-er-alle-kandidaterne
* * *
STEMMEPROCENT: For fire år siden var stemmeprocenten 71,86.
Det skal blive spændende at se, om den nuværende corona-situation kan trække den ned, eller spændingen om en ny borgmester tværtimod får flere til at gå til stemmeurnerne i tidsrummet 8-20.
* * *
STATISTIK: Sådan et valg byder på masser af tal, og det kan være spændende at se, hvordan stemmerne egentlig blev fordelt for fire år siden.
Her kan du selv gå på opdagelse på https://www.kmdvalg.dk/KV/2017/K84733575.htm
Så kan du se, hvordan der blev stemt rundt i kommunen, og hvor mange stemmer de enkelt kandidater fik den gang.
Listen over de valgte kan du konkret se her https://www.kmdvalg.dk/KV/2017/km84733575.htm
* * *
Når tirsdagen er ved at være ovre, kan du se resultaterne på https://kmdvalg.dk/KV/2021/K84733575.htm
Her vil de løbende blive tastet ind, når stemmerne er talt op.
Disse fem har meldt sig i kampen om at blive ny borgmester i Vejen Kommune.
Det er fra venstre Morten Thorøe (V), Martin Boye (L), Frank Schmidt-Hansen (C), Bjarne Lastein (B) og Jørgen Thøgersen (A). Inden valget er der store smil.