De mange aflysninger som følge af covid-19 er dyrt for hallerne, men kommunen rækker nu en hjælpende hånd.
Pengene er dog allerede afsat i budgettet.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se Kvicklys seneste tilbud)
Det er økonomiudvalget, der har sagt god for lokale hjælpepakker.
Nedlukninger som følge af covid-19 skaber en række udfordringer for kommunens foreninger, haller, aftenskoler m.fl. på kultur og fritidsområdet. Udfordringerne er især stor for haller og aftenskoler, da de kan komme i likviditetsudfordringer blandt andet afledt af aflyste arrangementer, manglende deltagerbetaling samt aflyste timer og deraf manglende lokaletilskud fra kommunen.
Alle aktører har skruet ned for udgiftsniveauet og har f. eks. sendt medarbejdere hjem og ansøgt om lønkompensation og arrangementskompensation via de statslige hjælpepakker, hvor det har været muligt.
- Kulturministeriet har via en pressemeddelelse 31. marts 2020 bekendtgjort, at der etableres en pulje, hvor aftenskoler kan søge kompensation for tabt deltagerbetaling. Derudover opfordrer de kommuner til at hjælpe folkeoplysningsområdet ved at yde det tilskud til området, som de ellers ville have gjort før nedlukningen. På den baggrund anbefaler administrationen følgende principielle hjælpepakker og tiltag, lyder meldingen til politikerne, der sagde god for det.
Det vil heller ikke koste kommunen flere penge.
- Det samlede tilskud for alle hjælpepakker udgør i alt ca. 8.342.127 baseret på et estimat på baggrund af udbetalt tilskud i 2019. Udgifterne er allerede budgetteret og belaster derfor ikke budget 2020, noteres det.
Politikerne nikkede derfor på skype-mødet ja til, at:
1) Vejen Kommune yder lokaletilskud, som skulle have været udbetalt til hallerne i perioden, selv om timer og undervisning er aflyst grundet cowid-19-situationen. Hallerne indberetter således deraf aflyste bookinger. Foreninger med egne lejede lokaler (f. eks. rideklubber og spejdere) har mulighed for at få fremrykket udbetaling af deres lokaletilskud, hvis de henvender sig med likviditetsudfordringer.
2) For at sikre en bedre likviditet og styrke aktørernes mulighed for at få en god opstart og iværksætte initiativer, der kan indhente det forsømte, fremrykkes tilskud for 2. halvår ud fra følgende principper:
Der udbetales 90 procent af lokaletilskuddet for 2. halvår på forhånd. Beløbet estimeres på det indmeldte antal bookinger i 2019. Beløbet stilles som en garanti, og udbetales uanset konkret aktivitet. Såfremt hallerne i 2. halvår modtager flere bookinger, end der er ydet lokaletilskud til, kan tilskuddet udbetales ved regnskabsårets afslutning. Udbetalingen af fast tilskud for 2. halvår til aftenskoler og haller (grundtilskud, skoleidræt) fremrykkes og iværksættes snarest.
3) Der igangsættes en behovsanalyse hos større aktører indenfor Kultur og Fritidsområdet. Analysen skal afdække, om der er brug for yderligere tiltag ud over de lokale- og nationale hjælpepakker.
(Arkivfoto: LLN Press©)