Følg migogvejen på Facebook  

Mange spørgsmål rejser sig i forbindelse med dødsfald og begravelse/bisættelse.

 

(læs mere under annoncen)

Skaarups Auto

 

Hos Gadeberg Begravelsesforretning er Jesper Lykke Christensen og Mette Gadeberg klar til at hjælpe med råd, men ikke med den færdige pakke.

- Vi opfordrer altid de pårørende til selv at vælge f.eks. blomster og har ikke nogen aftaler med hverken blomsterhandlere eller stenhuggere. Vi anbefaler ikke den ene fremfor den anden, lyder det fra de to bedemænd.

De finder det vigtigt at sætte sig ned sammen med de pårørende og drøfte de mange muligheder, der er. Det kan ske hjemme hos de pårørende eller i begravelsesforretningen.

Gadeberg Begravelsesforretning har rustvogn og kister stående på Brøndsvej i Vejen, men de er netop flyttede ind i nye forretningslokaler på Nørregade 67 i Vejen.

- Vi har fået nogle rigtig hyggelige lokaler, som samtidig ligger meget centralt, når det gælder kirkelige handlinger i Vejen, noterer Jesper Lykke Christensen.

Han hentyder dermed til både kirke, bedemand og blomsterbutikker. De er faktisk indenfor gåafstand, hvis det er der, man ønsker at handle.

Gadeberg Begravelsesforretning byder indenfor til åbent hus 23. oktober kl. 15-18, hvor alle er velkommen til at komme ind og få en snak.

Forretningen har i øvrigt også fået nye lokaler i Holsted. Her er de flyttet til Vestergade 1.

De to bedemænd ved, at døden er noget, de færreste taler om, men Mette Gadeberg kommer alligevel med et råd:

- Det er meget vigtigt for de pårørende at vide, om man ønsker at blive begravet eller bisat. Det er ikke sjovt som pårørende at skulle diskutere og ikke være enige, om det skal være det ene eller andet, noterer Mette Gadeberg overfor migogvejen.

(Foto: LLN Press©)