For 25-30 år siden skød masser af tennisbaner op, men nu går det den modsatte vej.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om firmaet)
Interessen for at spille tennis er faldet markant.
- Banen her i Andst er ikke brugt de seneste tre sæsoner, fortæller således halinspektør Per Tjørnhøj-Thomsen.
Derfor lægges der op til at fjerne banen i Andst helt for i stedet at lave nye aktivitetsmuligheder.
Det gælder projekt »Liv i andedammen«, som Andst Ungdoms- og Idrætsforening barsler med i samarbejde med Andst Borger og Aktivitetscenter.
»Andst Ungdoms- og Idrætsforening ønsker at udnytte deres gamle tennisbane til at skabe et nyt og attraktivt udendørs område«, lyder det i dagsordenen til det næste møde i Folkeoplysningsudvalget.
Den gamle tennisbane trænger til forskønnelse, og foreningen vil med dette projekt etablere følgende tre nye områder på tennisbanen:
- Et outdoor fitness/træningsområde, der kan anvendes alene eller som del af de eksisterende aktiviteter
- Et hyggeområde, der kan anvendes af mange forskellige målgrupper
- En multibane, der kan supplere den eksisterende multibane ved skolen
Foreningen vil på mødet i udvalget præsentere medlemmerne for planerne.
(Foto: LLN Press©)