Soroptimisterne i Vejen farvede lørdag byen orange.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Soroptimisterne i Vejen ønsker at bakke op om FN-kampagnen, Stop vold mod kvinder, og var i lighed med andre Soroptimistklubber i Danmark og over hele verden med til at markere dagen ved at anvende farven orange.
Skulpturer, juletræer og mannequiner i mange butikker var iklædt orange sløjfer eller tørklæder, og der var være masser af orange balloner overalt i byen.
- Vi har mødt overordentlig stor velvilje fra Vejen Kommune, Vejen Museum, Handelstandsforeningen og byens forretninger, som bakkede op om kampagnen ved f.eks. at lade viadukten og museet blive belyst i orange, og vinduesudstillinger var dekoreret med orange balloner, og mannequiner fik orange bind for øjnene.
Soroptimisterne var også på gaden – klædt i orange – for at gøre opmærksom på problemet og fortælle de voldsramte kvinder, at vi – som samfund - står sammen for at hjælpe dem ud af de svære vilkår.
- Vi må i alle forhold stå sammen om at konfrontere og bekæmpe vold og sikre, at piger og kvinder kan føle sig trygge i familien og i samfundet, siger Else Marie Jessen, præsidenten for Soroptimisterne i Vejen.
(Foto: Soroptimisterne)