Der er langt fra Cairo i Egypten til Vejen - også kulturelt.
- En øjenåbner, som en lærer fra den egyptiske skole, kalder det.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se det nyeste fra butikken)
17 elever sammen med deres rektor og vicerektor fra Dr. Nermiens International Schools i Cairo i Egypten besøger nu i en halv snes dage Vejen Gymnasium og HF.
Med succes.
- Det går rigtig godt, lød det fra Mirela Redzic, da de danske og egyptiske elever i aften mødtes til spisning af hjemmelavet, dansk mad og hygge på gymnasiet.
23 elever fra 1.G er med på den internationale linje på gymnasiet, og de har i denne uge gæster fra den store skole i Cairo, der har ikke færre end 10.500 elever.
Nu er den ene klasse på besøg i Vejen, hvor eleverne bor privat hos deres danske, jævnaldrende »kolleger«.
De egyptiske elever deltager i undervisningen i forskellige klasser på gymnasiet i Vejen, og der er yderligere lavet en plan for deres ophold her i Danmark.
- Det er en god mulighed for og dejligt at se, hvordan andre gør det, noterer den egyptiske lærer, Ahmed Atif, der er vicerektor på High School-delen.
Mirela Redzic fortæller, at aktivitetsplanen bl.a. viser gæsterne rundt og fortæller noget om både historien og velfærdssystemet - fra vugge til grav - og et besøg i Legoland.
- Vi har været i børnehave, på Grønvangskolen, Knudepunktet, Kærdalen, kirkegården og i kirken, forklarer Mirela Redzic.
Nu er det eleverne fra Cairo, der får udvidet deres kendskab til en fremmed kultur, men i oktober eller november gælder det et genvisit i Cairo.
Vurderet på aftenens snak, glæde og latter er der lagt op til et glædeligt gensyn i Cairo senere på året - trods kulturforskellene.
- De to lande er meget sammenlignelige, lyder det fra den egyptiske lærer.
Ud over genvisittet er det målet, at der fremover skal være et samarbejde mellem de to skoler i henholdsvis Vejen og Cairo.
(Fotos: LLN Press©)