Interessen for fremtiden for Vejen Hallen og det grønne område ved den 71 år gamle hal er stor.
Det blev bekræftet ved aftenens møde i Vejen Hallen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I øjeblikket undersøger byrådet, hvad der skal ske med den gamle hal. Skal den brækkes ned for i stedet at bygge en ny hal - et ketchercenter - ved idrætscentret, eller skal den renoveres.
Det første udspil går på en nedrivning og et salg af området til byggegrunde.
Flere end 200 interesserede mødte op i aften, og der var tydeligvis flest tilhængere for en bevaring.
Det viste klapsalverne, når der netop blev talt om at lade hallen overleve.
Byrådet skal nu arbejde videre med fremtidsplanerne, og foreløbig ligger der ikke en afgørelse.
Blandt aftenens deltagere var fire af byrådets medlemmer.
På billedet er formanden for Vejen Badmintonklub, Casper Vindbjerg, omgivet af Laila Hansen og Line Hansen, der har taget initiativet til kampen for at bevare hallen og det grønne område.
(Foto: migogvejen©)