I Kolding kommune er rigtig mange smittet med covid-19, og det risikerer at få indflydelse på tallene i nabokommunerne.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Med en incidens på 300 topper Kolding listen over flest smittede i forhold til 100.000 indbyggere de seneste syv dage, og den smitte risikerer at brede sig til andre kommuner og herunder Vejen, hvis vi ikke passer på.
Dagens tal fra Statens Serum Institut viser til gengæld endnu et fald her i kommunen, så foreløbig har Kolding-smitten ikke påvirket os.
Her i området er 13 blevet testet positiv med covid-19 de seneste syv dage ifølge dagens tal fra Statens Serum Institut.
Der er fortsat gang i testningen. 4969 er blevet testet for corona de seneste syv dage, og med 13 testet positiv lyder smitteprocenten på 0,26.
I den kommende uge tales der om åbning af nogle områder, og der kan komme på tale at åbne nogle områder geografisk. Tales der her regioner, ser det ikke godt ud for os.
Fire af de 22 kommuner i Region Syddanmark, Kolding, Aabenraa, Fredericia og Nyborg, ligger blandt de fem med højest incidens. Kun Ishøj er blandt dem som nummer to på listen, så samlet har Region Syddanmark den højeste incidens af de fem regioner i Danmark.
(Genrefoto: LLN Press©)