Bedre forhold for de handicappede i kommunen står på dagsordenen, når der mandag aften inviteres til debatcafe på biblioteket i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Her vil en række politikere deltage og give deres bud på sagen.
Det er Danske Handicaporganisationers Vejen-afdeling, der inviterer til mødet.
Afdelingen arbejder aktivt for at komme i dialog med byrådspolitikere, folketingspolitikere og kommunale embedsmænd for at forbedre forholdene for mennesker med handicap i Vejen Kommune, og mange politikere står på deltagerlisten og klar til at tage debatten mandag aften.
Det gælder de to Folketingsmedlemmer, Anni Matthiesen (V) og Troels Ravn (A).
Fra byrådet deltager Morten Thorøe (V), Malene Kaiser Nielsen (V), Niels Therkildsen (A), Vagn Sørensen (V), Bodil Staal (A) og Claus Kulmbach (V).
Aftenens ordstyrer bliver tidligere minister Carl Holst.
Som andre aktiviteter er også dette arrangement »ramt« af corona-krisen, så der må kun være 65 personer i mødelokalet, så der er brug for tilmelding.
Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet.
Herunder kan du se, hvordan du melder sig til, hvis du vil tage del i debatten.
(Genrefoto)