(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
For at understrege nærheden til naturen og de omkringliggende grønne omgivelser skal belægningen på opholds-, parkerings- og kørearealer i det nye område variere mellem stenmel og græsarmering.
I bestræbelserne på at leve op til det helt specielle udtryk stod Vejen Kommunes ingeniør og projektleder på byggemodningen, Emil Yohannes Lund, med en udfordring.
Traditionelle løsninger til opbygning af bærelag under veje og parkeringsarealer fungerer nemlig ikke godt med denne afveksling af »sort« og »grøn« belægning.
- Mattle har tidligere hjulpet os med etableringen af en parkeringsplads, hvor der også er græsarmering og stenmel, så det var naturligt at høre dem, om de også havde et bud på, hvordan vi kunne løse denne udfordring, fortæller Emil Yohannes Lund, som gerne afsøger nye muligheder for forandringer og forbedringer, i en pressemeddelelse.
- Generelt mener jeg, at hvis vi skal udvikle noget nyt og utraditionelt, så skal vi også turde gøre noget nyt og utraditionelt. Med de forandringer, vi ser i klimaet i disse år og knapheden på ressourcer, så har vi under alle omstændigheder behov for at bygge til en ny virkelighed, siger Emil Yohannes Lund, som i dette projekt har høstet mange fordele af den tilgang herunder både, at CO2-udledningen fra byggemodningen reduceres kombineret med en forbedret økonomi.
- Geocellerne fra Mattle er meget stabile og slidstærke. Det betyder, at dybden på bærelaget til veje og parkeringspladser kan halveres, ligesom bærelaget fra arbejdsvejene kan genbruges til de færdige veje, så man sparer en arbejdsgang i byggeriet samtidig med at man sparer på materialer, lyder det videre i pressemeddelelsen.
- Vi glæder os over, at Vejen Kommune er firstmover og tør tage springet og tænke nyt og innovativt, når der skal anlægges nyt, fortæller Christian Mattle, der er direktør hos Mattle ApS.
- Udover at den nye løsning er klimavenlig at anlægge, bidrager den til håndtering af regnvand og de store regnskyl, som vi ser flere og flere af som følge af klimaforandringerne. Samlet set er løsningen dermed både billigere og har flere fordele, end hvis området var blevet anlagt helt traditionelt, fortsætter han.
De mange ekstra fordele, som denne løsning giver området gør, at Vejen Kommune fremover vil være opmærksom på, om det er muligt at anvende samme eller lignende løsninger i andre sager.
(Foto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)
Fakta:
Udstykningen i Læborg, der har fået navnet Skovklyngen, er på 2,1 ha i alt, hvilket giver til 11 grunde med gode adgangs- og parkeringsforhold samt fælles grønne arealer.
De enkelte grunde etableres omkring et fælles gaderum, så de danner en klynge. Med nærheden til den omkringliggende natur og skovdrift kommer navnet, Skovklyngen, til at understrege områdets særlige karakter.
De to klynger i udstykningen er et vigtigt element fra lokalplanen, og det skal være med til at gøre området fællesskabsorienteret og innovativt.
De fælles adgangsveje og pladser fylder i alt 2493 kvadratmeter. Heraf er 2115 kvadratmeter anlagt med Permaweb geoceller fra Mattle.
På grund af geocellernes styrke og stabiliserende effekt kræver anlægningen af veje og parkeringspladser mindre opbygning og dermed bort- og tilkørsel af jord og grus.
I alt er der sparet 72 fyldte lastbiler med henholdsvis jord og grus. Derudover kan løsningen indeholde 127 kubikmeter vand – eller 60 liter pr. kvadratmeter. Til sammenligning giver et skybrud 15 liter vand pr. kvadratmeter.
Christian Mattle og Emil Yohannes Lund besøger jævnligt byggepladsen for at følge med i arbejdet med den nye belægning. (Fotos: Vejen Kommune)