Forsamlingshuset i Læborg skal brækkes ned.
Det er i hvert fald det, der ligger i tankerne for det nye centerområde i Læborg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Huset er 128 år gammelt og står overfor renoveringer, opdateringer og vedligehold, fortalte formanden, Ejvind Christiansen, ved borgermødet.
Samme sted fortalte han om tankerne om at brække det eksisterende forsamlingshus ned og blive en del af multicentret – ganske enkelt flytte mulighederne for at holde møder og fester.
- Vi har været i Stepping for at få inspiration til fremtiden og så, hvordan de har kombineret tingene, så brugerne kan leje forsamlingshuset og hallen samtidig, forklarede Ejvind Christiansen.
I dag kræver det, at folk kommer ud for at komme op i hallen, og derfor bliver den mulighed sjældent benyttet. Derfor bakker forsamlingshuset op om tanken om at udvide multihuset.
Bliver det en realitet, siges der farvel til et nostalgisk islæt i Læborg, men ingen af mødedeltagerne udtrykte utilfredshed med den tanke.
(Fotos: migogvejen©)
Christian Poulsen, Læborg GU, og forsamlingshusets formand, Ejvind Christiansen.