(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Her skulle de 19 udlændinge en efter en - efter først at have sprittet fingre - placere sig og sætte sin underskrift. En underskrift på, at de ønsker at blive danske statsborgere.
Vejen Kommune er et af de første steder i landet, der afvikler den såkaldte grundlovsceremoni efter corona-nedlukningen, og det fik udlændinge bosat i bl.a. hovedstadsområdet, Aarhus og Haderslev til Vejen for at skrive under på, at de nu kan og må kalde sig danske statsborgere.
Der var lagt op til, at 20 borgere - heraf seks bosiddende her i kommunen - skulle skrive under, men en enkelt var forhindret, så der blev alene skrevet under 19 steder og hver gang klappet, da der for anden gang blev holdt grundlovsceremoni her i kommunen.
- Velkommen og til lykke, lød det fra borgmester Egon Fræhr (V).
Han konstaterede i sin tale, at de 19 udlændinge selv har valgt at blive danske statsborgere og er blevet godkendt. Det er imidlertid ikke kun juraen og det formelle, der nu er på plads formentlig efter mange tanker.
- Det er dejligt, I er nået frem til, at I vil være danske statsborgere. At I har valgt Danmark til. Jeg er stolt af, at I har valgt, at mit land også skal være jeres land, påpegede Egon Fræhr.
- Med statsborgerskabet følger ikke alene rettigheder, men også forpligtelser. Jeg håber, I vil respektere og glæde jer over Danmark, holde af landet og trives her, påpegede borgmesteren, inden den første underskrift blev sat.
I øvrigt med en ny kuglepen til hver enkelt. De nye danskere skulle ikke risikere at blive smittet under besøget på rådhuset, hvor de satte en vigtig autograf.
(Fotos: LLN Press©)
41-årige Tut Garang Gatweeh kom til Danmark fra Sudan i november 2001 og glædede sig til at få det danske statsborgerskab.