Måneden sluttede af med sol og tørt vejr, men ellers har måneden budt på masser af regn.
(læs mere under annoncen)
Ifølge DMI har området i oktober fået 182,6 mm nedbør, men der kan naturligvis være forskel fra sted til sted.
Der er dog ingen tvivl om, at vi har fået væsentlig mere regn end mange andre steder i landet.
»Nedbørsmængden har skilt sig noget ud fra det sædvanlige. Oktober har nemlig budt på hele 129 drivvåde mm, hvilket er et pænt stykke over det normale«, skriver DMI, men der er faktisk områder i Midt- og Vestjylland, hvor der er kommet mere end 200 mm.
På skemaet kan du se, hvordan regnen er kommet, og der er ingen tvivl om, hvornår der kom mest.
»En våd og grå fornøjelse«, lyder den samlede beskrivelse fra DMI for oktober 2019.
(Illustration: DMI)