Det kneb for flere af deltagerne at holde balancen ved julearrangementet i Basen i Vejen.
De blev kastet af, men de hyggede sig.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det var de seks ungdomsklubber i kommunen, Jels, Bække, Vejen, Brørup, Holsted og Rødding, der inviterede til et fælles arrangement.
- Der kom ca. 40 unge, og det var en rigtig hyggelig aften, lyder det fra fritidskoordinator, Tine Jensen.
Der var lejlighed til at prøve MMA, rodeotyr, sumodragter, spille brætspil eller hygge i klubbens lokaler i kælderen. Derefter kom julemanden, og der blev danset om juletræ og spist æbleskiver.
- Vi er begyndt at lave flere fælles ting på tværs af klubberne, og halloween samlede 65 unge, lyder det videre.
Juleugen har også budt på en bustur til Aarhus med besøg i den gamle by og mulighed for at shoppe, og det endte med at skulle bruges en bus til 54 personer.
(Fotos: migogvejen©)




