Følg migogvejen på Facebook  

Det er ikke en hvilken som helst gæstelærer, Vejen Gymnasium og HF på tirsdag kan præsentere.

Det er lykkedes for gymnasiet at engagere prinsesse Marie som med-underviser i franskundervisningen.

Hun deltager som med-underviser i to undervisningstimer i fransk i en 3.g klasse og en 2.g klasse.

»Prinsesse Marie har gennem flere år samarbejdet med Syddansk Universitet om at fremme uddannelse til stadigt flere, både i Danmark og i udlandet. Derudover har prinsessen i kraft af sin opvækst i Frankrig en helt naturlig tilknytning til det franske sprog og til undervisning i det franske sprog, og det er gennem en kombination af disse faktorer, at prinsessen deltager som med-underviser i to moduler i franskundervisningen på Vejen Gymnasium og HF«, lyder det i en pressemeddelelse.

- Vi ser som skole meget frem til at modtage prinsessen og er ikke i tvivl om, at hun vil fremstå som en fremragende ambassadør for det franske sprog i al almindelighed og franskundervisningen i særdeleshed, lyder det fra rektor Lars Bossen.

(Arkivfoto: LLN Press©)