Næsten 400 personer her i området har søndag været ude med raslebøssen til fordel for Kræftens Bekæmpelse, og deres indsats samlede ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse 342.783 kr.
Det er lidt mindre end i fjor, hvor der i Vejen kommune blev støttet med godt 375.000 kroner.
Kræftens Bekæmpelse har Vejen kommune delt op i fire indsamlingssteder, og oversigten over de indsamlede midler ser således ud:
I Brørup blev der samlet 51.411 kr. ind mod 56.963 i fjor.
Holsted-borgerne gav 57.141 kr. mod 60.310 kr. i fjor.
98.009 kr. blev der samlet ind i Rødding mod 100.558 kr. for et år siden.
Vejen-området gav 136.222 kroner mod 157.455 kr. i 2017.
Tallene svarer meget godt til tendensen i hele landet. Her er der samlet 32,4 millioner kroner, der er et fald på 1,7 millioner kr. i forhold til 2017.
(Arkivfoto: LLN Press©)