Følg migogvejen på Facebook  

Den billigste måde at bekæmpe ukrudt er med brug af pesticider.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Nørregaard Biler 20 01

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Erfaringsmæssigt er udgifterne til ukrudtsbekæmpelse uden anvendelse af pesticider 2-3 gange højere end driften med anvendelse af pesticider, lyder vurderingen fra teknisk forvaltning i Vejen Kommune.

Det sker i dagsordenen til politikerne, da den nye handlingsplan for ukrudtsbekæmpelse på kommunens arealer skulle godkendes.

En plan, der netop gør op med brugen af pesticider.

Ved godkendelsen af budget 2019 besluttede byrådet, at den nuværende praksis med bekæmpelse af ukrudt med pesticider skal ophøre ved udgangen af 2020.

Den nugældende handleplan for ukrudtsbekæmpelse på kommunens arealer indeholder retningslinjer om, at ukrudtsbekæmpelse skal ske ved anvendelse af pesticider.

Beslutningen om den ændrede driftsform med ukrudtsbekæmpelse uden anvendelse af pesticider betyder, at der skal udarbejdes en ny handlingsplan, der beskriver strategien for ukrudtsbekæmpelse på kommunens arealer.

Handlingsplanen beskriver, at ukrudtsbekæmpelsen på kommunens arealer fremadrettet skal foregå uden pesticider.

Dog rummer handlingsplanen mulighed for, at der anvendes pesticider til bekæmpelse af invasive arter og klargøring af arealer til nyplantninger. Desuden er kommunale arealer, der er udlejet til landbrugsdrift, heller ikke omfattet af bestemmelser om drift uden anvendelse af pesticider.

Den årlige udgift til ukrudtsbekæmpelse var i 2018 og 2019 ca. 400.000 kr. pr. år. I 2020 er der i budgettet afsat 348.200 kr. til ukrudtsbekæmpelse.

(Arkivfoto: LLN Press©)