Følg migogvejen på Facebook  

Fredag var tiden inde til at holde rejsegilde på det nye boligbyggeri på Bloksborg i Vejen, hvor der er gang i byggeriet af 14 ejerboliger fordelt på syv dobbelthuse.

Bloksborg er et nyt boligområde på Baungårdsvej, hvor Vejen Friskole tidligere holdt til.

Navnet er dog langt fra nyt, hvilket en gammel sten ved indkørslen tydeligt viser. Fremover får boligerne adressen Bloksborg.

Det er Inga og Leo Gilling, der står bag projektet. De første boliger er ifølge Leo Gilling klar til indflytning til august, mens resten er færdige senest til december.

- Og det er dejligt, at der står lokale håndværkere bag projektet og opleve, at de er konkurrencedygtige, lød det fra Leo Gilling.

Ifølge ejendomsmægler Ole Kronholm er der solgt seks huse, mens et par stykker er reserveret.

I 1930-erne var der en husholdningsskole på stedet, og siden har der været kibbutz og flygtninge, inden Vejen Friskole var der i 11 år.

- Bygningen var faldefærdig, så eneste mulighed var at vælte den, og vi får nu et perfekt projekt, noterer Leo Gilling.

(Foto: LLN Press©)

bloksborg7bloksborg7bloksborg7bloksborg7bloksborg7bloksborg7

Og så lige et par fotos fra nedbrydningen. (Fotos: LLN Press©)

bloksborg10bloksborg10bloksborg10