(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Titlen er blandt andet blevet tildelt Vejen på grund af kommunens velfungerende parkerings- og rastepladser, som skaber gode forhold for lastbilchauffører på farten, lyder det i begrundelsen.
- Derudover har kommunen iværksat en række grønne tiltag som støjreducerende asfalt og adgang til tankstationer med alternative drivmidler, ligesom Vejen har gjort en stor indsats for løbende at udbygge rutenettet for modulvogntog ved eksempelvis at etablere nye motorvejsramper, lyder det videre.
- Kommunen tager generelt store hensyn til vejgodstransporten i de lokale regler og planer, hvilket bringer dem helt til tops i den samlede vurdering, bliver det slået fast.
I undersøgelsen lyder det også:
- Derudover tager Vejen Kommune flere forskellige hensyn til vejgodstransporten i de lokale regler og planer. Fx giver lokalplanerne mulighed for at lave private overnatningstilbud til lastbilchauffører i industriområder, og der er relativt
stor fleksibilitet i det tidsrum, hvor det er tilladt at holde parkeret med lastbiler på de kommunale veje og rastepladser.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og samtidig med kåringen kommer tre forslag til forbedring:
- Stille krav i lokalplanerne om etablering af særlige faciliteter for lastbiler og chauffører ved udbygning af erhvervsområder.
- Formulere en eksplicit udbuds- og indkøbspolitik for vejgodstransportområdet.
- Iværksætte tiltag til reduktion af smitterisiko blandt lastbilchauffører.
Det er ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, der har stået for at udpege årets transportkommune.
På de næste pladser kommer Horsens, Tønder, Vejle og Silkeborg kommuner.
(Arkivfoto: LLN Press©)