Følg migogvejen på Facebook  

Kuglerammen og sparekniven er ved at blive pakket ned hos byrådsmedlemmerne her i kommunen.

Ikke fordi, der ikke er brug for den, men fordi byrådet torsdag og fredag afvikler sit årlige budgetseminar, og her skal tingene med.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Et seminar, der formentlig skal kaste besparelser på næsten 100 millioner kroner af sig.

Forud for tidligere seminarer har politikerne været skeptiske, men denne gang er situationen endnu mere alvorlig.

Der skal findes masser af besparelser, og som flere byrådsmedlemmer udtrykker det, vil det være noget, der kan mærkes.

Det gælder hos borgerne, men også i det kommunale system, da flere af de foreslåede besparelser indebærer kommunale fyringer.

Inden seminaret holdes forslagene også tæt ind til kroppen, for der er ikke grund til at gøre medarbejderne nervøse, hvis forslaget droppes.

Der var i valgkampen meget snak om skattestigning, men konstitueringen endte i en aftale om, at en skattestigning kun kom på tale, hvis kommunen kunne beholde hele beløbet.

Det kræver goodwill fra Folketinget, og forud for budgetseminaret regnes ikke med hjælp - så den skarpe sparekniv skal i gang og er absolut ikke noget, politikerne glæder sig til.

Budgetseminaret afvikles i Nymindegab torsdag og fredag.

(Foto: Arkivfoto fra byrådsmøde)