Følg migogvejen på Facebook  

Stafet For Livet Vejen indsamler igen et flot beløb til kampen mod kræft, og mange fra foreningen takker nu af.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Tove Klose 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 28. august afholdt Stafet For Livet Vejen en succesfuld stafet for 12. år i træk.

Dog ikke som normalt på atletikstadion ved Vejen Idrætscenter, men fordelt rundt i området.

- På trods af corona lykkes det igen at afholde en dejlig stafet, hvor vi fejrede livet, stod sammen og indsamlede tæt på 150.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse. Det er virkelig flot, når vi tænker på, hvor få hold der var med i år, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Samtidig gøres det klart, at der sker en stor udskiftning i organisationen bag den lokale afdeling af Stafet for livet.

- Med det flotte resultat vil en del af styregruppen takke af for denne omgang, så en stor tak til formand Dina Stubbe, næstformand Marie Skifter, kasserer Kurt Hausted, og PR-ansvarlig Malene Frosch Langvad for deres store indsats gennem årene, fortæller pressemeddelelsen.

- Grundet corona har de to seneste stafetter været anderledes, end de plejer. Vi har gennemlæst evalueringerne og vil gerne tage det bedste af erfaringerne med ind i 2022, hvor vi holder stafetten 27-28. august på Vejen atletikstadion, lyder det videre.

Derfor inviteres til et visionsmøde 11. oktober kl. 19, hvor alle kan komme med visioner for, hvordan stafetten skal se ud i 2022.

(Arkivfotos: migogvejen©)

 

stafet for livet 21 01 

Formanden, Dina Stubbe., takker af som formand for Stafet for livet.