Følg migogvejen på Facebook  

Mange unge mennesker skal tirsdag 16. november for første gang i stemmeboksen og sætte kryds ved kommunalvalget.

For at klæde dem bedre på til valget inviterede Vejen Gymnasium og HF i eftermiddag partierne/listerne til samtalecafe.

Et tilbud alle partier sagde ja til bortset fra Liberal Alliance, der meldte afbud, ligesom det var tilfældet var TV Syds store valgdebat om Vejen Kommune i aftes.

De 14 lokale politikere stillede op eller rettere satte sig ned ved bordene sammen med gymnasiets samfundsfagselever.

Politikerne var på skift ved bordene og drøftede forskellige forhold og ønsker til fremtiden for Vejen Kommune.

Der var tale om en samtalecafe, så det både var elever og politikere, der havde ordet i modsætning til traditionelle valgmøder, hvor det primært er politikerne, der kan udtrykke sig.

Både elever og politikere gav udtryk for, at det var en spændende måde at mødes på og inspirere hinanden.

Netop valget og kommunernes opbygning, økonomi og politik er på skoleskemaet i disse uger op til valget.

(Fotos: migogvejen©)

 

gymnasiet samtalecafe 21 02gymnasiet samtalecafe 21 03gymnasiet samtalecafe 21 01gymnasiet samtalecafe 21 04gymnasiet samtalecafe 21 06