27 hold er på listen til lørdagens »Stafet for livet« i Vejen.
Et arrangement, der samler penge ind til kræftsagen og som kører i 13 timer med masser af aktivitet på atletikstadion.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der er hold fra både skoler, klubber og firmaer, og deltagertallet på holdene er meget forskellige.
»Solar - TeamStrongerTogether« ser ud til at blive det største hold med 141 deltagere tæt fulgt af St. Andst Efterskole med 134 deltagere.
Startsignalet lyder klokken 10 med åbningsceremoni, hvor åbningstalen holdes af fighter Mette Rosendal.
Derefter åbnes stafetten af fighterne - de kræftramte - og Vejen Garden.
Hele programmet for årets stafet for livet i Vejen kan ses på https://www.stafetforlivet.dk/stafet/vejen/program
Om stafetterne skriver Kræftens Bekæmpelse:
»På stafetten sætter vi fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er fællesskab, oplysning og indsamling - for kampen mod kræft.«
(Arkivfoto: migogvejen©)