Følg migogvejen på Facebook  

I 2023 har udvalget for Teknik og Miljø i Vejen Kommune afsat en million kroner til mindre projekter for at sikre skoleveje.

 

(læs videre under annoncen)

BKV'81 - kulturarrangementer 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Følgende projekter forventes udført i 2023:

Det etableres et signalanlæg i krydset Søndergade/Vestergade i Brørup i forbindelse med udskiftning af belægningen. Krydset er specielt i eftermiddagstimerne meget trafikbelastet, og det skaber farlige situationer, da mange trafikanter tager chancer, når der skal svinges til venstre.

I krydset Sønderallé/Søndergyden i Rødding udføres en hævet flade, der skal sikre de mange lette trafikanter, der dagligt krydser Sønderallé, for at komme til og fra Rødding Centret.

I Sdr. Hygum etableres der et eller to bump i den vestlige del af byen på Ribevej. Der er i de senere år sket to dødsulykker på Ribevej, og hastigheden er generelt meget høj.

I Puljerne »Trafiksikre skoleveje 2022« og »Udmøntning af trafiksikkerhedsprojekter 2022« er der anvendt færre midler end forventet, da flere projekter er blevet billigere.

De overskydende midler anvendes til at sikre krydset Østergade/Tingvej i Rødding, som mange skolebørn krydser, når der skal med skolebussen til eller fra Rødding Friskole.

(Genrefoto: migogvejen©)

Gadeberg Begravelsesforretning

(tryk på annoncen og se mere)