Følg migogvejen på Facebook  

Tusindvis af julegaver er pakket flot ind før aftenens uddeling, men her handler det ikke om genbrug.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Mere og mere skal genbruges, men det er ikke tilfældet, når det gælder det flotte gavepapir fra julens mange gaver.

- Det glittede gavepapir kan ikke genbruges, konstaterer chefkonsulent ved Vejen Kommune, Jens Peder Matthiesen.

De fleste vil smide gavepapiret i genbrugsspanden eller i papircontaineren på genbrugspladsen, men den går ikke.

- Hvis folk gør det, vil det være fejlsorteret. Gavepapiret skal i restaffaldet derhjemme eller i brandbart på genbrugspladsen, forklarer Jens Peder Matthiesen.

Det kan efter en jul være svært at finde plads til det hele i affaldsspanden derhjemme, men der er hjælp at hente:

- Igen i år er der delt en ekstra sæk ud til alle, og den kan bruges til f.eks. julepapiret. Den stiller folk så bare ud, og den bliver så taget med. Der er dog ikke krav om, at den bruges i forbindelse med julen. Folk er velkomne til at gemme den og så bruge den på et andet tidspunkt, konstaterer Jens Peder Matthiesen.

(Fotos: migogvejen©)

genbrugsplads 21 01