- Hvis I ikke ved, hvad I skal gøre, kan I jo altid give et kram.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Sådan lød opfordringen i aften fra Nicolaj Holm, da han holdt talen ved lysfesten i forbindelse med afslutningen på årets stafet for livet i Vejen.
- En ting, I kan tage med i aften. Hvis I møder en person, der har det skidt fysisk eller psykisk, og I ikke ved, hvad I skal gøre, kan I altid give et kram, sluttede Nicolai Holm sin meget personlige tale.
Han fortalte om, hvordan han som 17-årig havde en bule på halsen, og undersøgelser viste, det var kræft.
Han var på det tidspunkt på efterskole og var hunderæd, men han fandt det vigtigt, at kammeraterne på efterskolen og siden gymnasiet opfattede ham som en helt almindelig dreng og ikke ham med kræften.
Og var det altid godt med et kram.
Han var igennem kemo og stråling og er nu meldt rask.
Dagens stafet for livet sluttede på museumspladsen med lysposer og den traditionelle stemning og et minuts stilhed.
- Jeg havde nok ventet omkring 100 mennesker her i aften, fortalte Dina Stubbe til migogvejen.
Sådan blev det ikke. Flere end dobbelt så mange deltog i arrangementet, der igen i år var skåret ned grundet coronaen.
Næste år bliver det anderledes:
- I 2022 er vi igen på Vejen Altetikstadion, og det bliver 27.-28. august, fortalte Dina Stubbe under aftenens arrangement, der også bød på musik og fællessangen »du som har tændt millioner af stjerner«.
(Fotos: migogvejen©)
migogvejen var også på plads ved åbningen på Rådhuspladsen:
https://migogvejen.dk/vejen/5700-husk-ogsa-de-parorende