Følg migogvejen på Facebook  

Vejen Garden kommer ikke til at forsvare sit DM for bygarder til sommer.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Parykspecialisten

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

LGF - Landsgardeforeningen - har i eftermiddag meldt ud, at årets DM er aflyst.

- Vi har i samråd med Slagelse Garden desværre set os nødsaget til at rykke DM for Bygarder til 2022, skriver LGF.

Foreningen begrunder aflysningen med fire punkter:

1. Corona har gjort, at de danske bygarder ikke kan forberede sig endnu, og som det ser ud lige nu, vil garderne i bedste fald kun få ganske kort tid til forberedelserne. Og så ville et DM med det sædvanlige fantastiske høje niveau blot blive en kæmpe frustration for de fleste. 
2. Desuden frygter vi også, at der vil være mange begrænsninger på den sociale del af et DM. Og hvad er et DM for Bygarder uden festen.
3. Desuden frygter vi, at der ikke vil være mulighed for, at publikum må få adgang. Og hvad er et DM uden dem. Og samtidig forsvinder det økonomiske grundlag for både Slagelse Garden og LGF.
4. Sidst men ikke mindst frygter vi også fortsatte krav til bl.a. afstand og forsamlinger, som vil kræve langt flere skoler til overnatning, og ja, så bliver det bare ikke det samme.

- Ved at rykke DM til 2022 håber vi på et super fedt DM, hvor vi alle kan shine, være totalt dygtige og feste sammen, som aldrig før, lyder det fra LGF.

Ved DM i Vejen for to år siden deltog både Den sønderjyske Pigegarde fra Rødding og Vejen Garden, og begge skulle have været med i juli.

- Det er altid en stor oplevelse for pigerne, konstaterer Margit Wind, leder af pigegarden i Rødding.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

den sønderjyske pigegarde 3

Den sønderjyske Pigegarde ved DM for to år siden. (Arkivfoto: LLN Press©)