Et nyt IT-system betyder, at Borgerservice og Jobcentret i Vejen har brug for at lukke ned for en række personlige henvendelser.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen for at se mere)
Det drejer sig om ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelser, enkeltydelser, helbredstillæg, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, personlig tillæg samt fleksløntilskud.
- Vi er bevidste om, at det kan give noget bøvl for borgere, der modtager de her ydelser, men lukningen er desværre nødvendig, mens vi skifter system, og vi håber på forståelse fra borgerne, siger Anneth Jensen, der er chef for arbejdsmarkedsafdelingen i Vejen Kommune, i en pressemeddelelse.
Der er lukket for personlige henvendelser i uge 10 og 11, men der er i hele perioden mulighed for telefonisk kontakt på telefonnummer 2937 4754 mellem klokken 9 og 12, og akutte henvendelser vil også blive behandlet.
Der vil desuden være lukket for personlig henvendelse i Jobcentret de første tre dage af uge 12 for borgere, der modtager kontanthjælp.
- Det er et af kommunens største IT-systemer, der skal skiftes. Derfor kan det ikke undgås at lukke ned, konstaterer chef for borgerservice og erhverv i Vejen Kommune, Peer M. Rexen, i pressemeddelelsen.
(Genrefoto: LLN Press©)