Et klart flertal i det nye byråd vil sætte skatten op.
Det ligger fast, efter de fire partier, Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti, har indgået en konstitueringsaftale.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der ligger dog en betingelse bag:
»Partierne forpligter sig til at hæve skatten med 0,6 procent i løbet af perioden under skyldig hensyntagen til mulige sanktionsbestemmelser, da den fulde effekt af skattestigningen skal tilgå Vejen Kommune fra første år med skattestigningen«, står der i aftalen.
Under hele valgkampen har socialdemokraternes borgmesterkandidat, Jørgen Thøgersen, talt for en skattestigning, da kommunen fattes penge.
Den stigning blev aftalt med den kommende borgmester, Frank Schmidt-Hansen (C), allerede på valgnatten.
For at komme i mål har Venstre skrevet under på aftalen.
- Det gør ondt med en skattestigning og var absolut ikke det, vi drømte om, men nu er vi nød til at bakke op om det, lød det fra Morten Thorøe (V).
Han konstaterede samtidig, at det måske slet ikke bliver en mulighed, for det kræver hjælp fra anden side måske ved en nedsættelse i andre kommuner, for at skatteprocenten kan hæves her i kommunen.
Som det ser ud nu, skal Vejen Kommune ved en skattestigning det første år aflevere de 75 procent til staten, og de penge forsvinder dermed ikke alene ud af kommunens kasse, men bruges heller ikke her i kommunen.
I aftalen lyder det ud over skatten også:
»Der lægges vægt på, at Vejen Kommune skal være en veldreven kommune med stadig fokus på mulighederne for effektivisering og optimering af ressourceanvendelsen.
Vejen Kommune skal fortsætte den vedtagne økonomiske politik herunder fokus på råderumsstrategien og en gældssætning pr. borger, der ikke overstiger landsgennemsnittet pr. indbygger.«
(Foto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)