- Detaljer
- Leif Christensen
Fritidsrådet har behandlet en række ansøgninger og besluttet at uddele penge til flere foreninger.
Der var beløb på op til 25.000 kroner.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
BRÆTSPIL: Bolt Action DK arbejder med brætspil i mange afskygninger og har søgt og fået et tilskud på 3500 kr. til leje af Hærvejshallen i Bække, hvor de ønsker at afholde deres første brætspilsturnering i Syd- og Sønderjylland.
Det er et åbent arrangement, hvor entusiaster fra hele Danmark og udlandet kan tilmelde sig og foregår i weekenden 1. til 2. juni.
Bolt Action DK ønsker udbredelse af kenskab til miniture og rollespil tabeltop spil, udvikling af kreativiteten og det sociale aspekt i at være sammen med andre ligestillede.
* * *
RIDNING: Sønder Hygum Rideklub har fået et tilskud på 7000 kr. til to nye spring, som blandt andet skal bruges til Nord Vest Box Cup, som de er blevet udvalgt til at afholde i år.
Rideklubben ønsker ekstra spring, da de sidste år måtte ud at leje spring, fordi deres nuværende er slidte.
De nye spring bliver udsmykket med billeder og illustrationer, som relaterer sig til Sønder Hygum Rideklub.
* * *
HÅNDBOLD: Vejen Håndbold Klub arrangerer i samarbejde med DGI og DHF en stor og ny five-a-side håndbold turnering.
Fritidsrådet har bevilget 2500kr til 10 nye five-a-side bolde og to sæt overtrækstrøjer, som skal bruges til turneringen.
Det er anden gang, turneringen afholdes, men første gang at Vejen HK er medarrangør.
Det er et stævne for motionsspillere og sker i samarbejde med DGI og DHF 25-26. maj.
* * *
GOLF: Fritidsrådet støtter Vejen Golfklub med et tilskud til nye teested-skilte på 6000 kr.
De gamle skilte er i stykker, og i forbindelse med nye skilte ønsker foreningen også at ændre grafik og information om hulforløbet på de nye skilte.
* * *
GOLF: Holsted Golfklub har fået støtte til renovering af driving range. Fritidsrådet gav et tilskud på 25.000 kr.
Den nuværende Driving range er helt tilbage fra klubbens begyndelse for 20 år siden.
Klubben ønsker at gøre den mere sikker ved at ændre lidt på layoutet, og har fået tilsagn om, at medlemmerne vil yde et stort frivilligt stykke arbejde.
(Genrefoto: migogvejen©)