- Detaljer
- Leif Christensen
Mange virksomheder gør en indsat for at hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet.
Unge, der har det svært og umiddelbart har langt til et job.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
En af de virksomheder er Protræ A/S i Skodborg, der i eftermiddag er bleve belønnet med Vejen Kommunes virksomhedspris for deres indsats.
Det skete ved en mindre ceremoni, hvor repræsentanter fra kommunens udvalg for arbejdsmarked og integration sammen med medarbejdere fra Jobcentret gæstede virksomheden.
- Det er helt afgørende at have et godt samarbejde med virksomhederne for at få folk i arbejde, og flere og flere unge mellem 18 og 30 år står i dag uden arbejde, og når det sker, skal vi også yde noget den anden vej, lød det fra udvalgsformand Morten Thorøe (V) ved overrækkelsen.
Helt konkret har Protræ givet to unge mennesker en tro på fremtiden. De er blevet en del af skaren af medarbejdere.
Som det bl.a. lød i indstillingen:
- Virksomheden har ydet en kæmpe indsats for flere unge, der har haft brug for noget helt særligt for at blive en del af arbejdsmarkedet. Virksomheden har skabt rammer og været fleksible i forhold til at imødekomme de unges behov og ønsker og dermed bidraget til, at den enkelte har opnået håb, selvtillid og mod på en fremtid på arbejdsmarkedet. Virksomheden har skabt mulighed for både uddannelse og ansættelse.
Protræ blev valgt i konkurrence med Harald Nyborg, Vejen, og Davidsens Centrallager, Føvling.
- Tak for prisen. Det er rart, at der sættes pris på arbejdet, lød det fra direktør Peter Viig, der glædede sig over, at det er lykkedes at samle de unge mennesker op.
Med prisen følger diplom og 10.000 kroner til aktiviteter for medarbejderne.
(Fotos: migogvejen©)
Knud Peter Wad (C), direktør Peter Viig og Peter Svane (L) ved eftermiddagens prisoverrækkelse.
Fra eftermiddagens prisoverrækkelse på Protræ A/S i Skodborg.
Hanne Vinther, Gunnar Nielsen og Morten Mortensen modtager virksomhedsprisen.
Morten Thorøe (V) og til højre Knud Peter Wad (C) - formand og næstformand i kommunens udvalg for arbejdsmarked og integration.