Henrik Nissen, Holsted, kan torsdag fejre 25 års jubilæum hos Moldow A/S.
(læs mere under annoncen)
- Henrik Nissen har gennem årene varetaget opgaver i flere af virksomhedens afdelinger, hvor han altid har ydet sit bedste og været firmaets mand, uanset hvilke opgaver han er blevet tildelt, lyder det fra firmaet.
Han har altid været åben for nye udforinger, og det var derfor naturligt, at han blev omdrejningspunktet, da virksomheden besluttede at investere i ny skæreteknologi i form af en fiberskærer.
Derfor er Henrik Nissen i dag ansvarlig for driften af fiberskæremaskinen og optimering af skæreprogrammerne.
- Henrik er en meget vellidt og afholdt medarbejder, som nyder stor respekt hos ledelsen såvel som kollegaerne. Dette blandt andet for sin store arbejdsindsats, velvillighed til altid at hjælpe samt sit engagement i firmaet og sine kollegaer. Han er en vigtig person for forskellige aktiviteter i virksomheden, som eksempelvis personaleforeningen, firmaets bowlinghold og firmaholdene til det årlige julefodboldstævne i Medius Holsted.
Dagen markers internt i virksomheden og i familien.