Følg migogvejen på Facebook  

Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) har ansat Sofie Nørgaard Thomsen som piccoline på Christiansborg.

 

(læs videre under annoncen)

Rødding Centret - indvielse

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Sofie Nørgaard Thomsen kommer fra Læborg, har gået på Vejen Gymnasium og arbejdet i Legoland.

Herudover har hun været aktiv i gymnastikforeningerne i Læborg og Vejen samt Venstres Ungdom i Vejen, hvor hun i en periode sad som næstformand.

- Det er et stort plus, at Sofie har så betydeligt kendskab til min valgkreds. Og så er det jo godt med et sæt unge øjne og nye kræfter. Jeg ser rigtig meget frem til vores samarbejde, siger Anni Matthiesen i en pressemeddelelse.

Deres veje har krydset hinanden flere gange i Venstre-regi. Eksempelvis i 2016, da Sofie i 9. klasse var en uge i erhvervspraktik hos Anni på Borgen.

Erhvervspraktikken har nu udviklet sig til en ansættelse til glæde for begge parter.

- Christiansborg er en spændende arbejdsplads, og det er på mange måder et interessant tidspunkt at starte på med et valg rundt om hjørnet, som kaster alle bolde op i luften. Jeg er allerede meget glad for mit job herinde og ekstra glad for, at det netop er Anni, jeg skal hjælpe. Vi har et fælles sprog, for vi er begge helt med på, hvad Kongeåen eller Ribe Domkirke er, lyder det fra Sofie Nørgaard Thomsen.

(Foto: PR-foto)