Der er sket et skifte i kaptajnstolen hos Rødding frivillige Brandværn.
(læs mere under annoncen)
(vil du vide mere om uddannelserne, så tryk på annoncen)
Den 38-årige Jan Falkenberg er ved årsmødet valgt som ny kaptajn.
Han afløser John Boelck, der har siddet på posten de seneste tre år.
Jan Falkenberg har været brandmand i Rødding de seneste seks år og bliver nu kaptajn for de 20 aktive brandfolk.
- Der vil ikke ske de store ændringer, selvom jeg er blevet kaptajn, noterer Jan Falkenberg overfor migogvejen.
Han har dog et ønske til lokalbefolkningen:
- Vi har brug for flere brandfolk og især folk, der kan rykke ud i dagtimerne på hverdage, påpeger Jan Falkenberg.
Mange arbejder udenbys, og derfor kan det være svært at nå af sted fra stationen indenfor de fem minutter, der er kravet.
Går du med drømmen om at blive brandmand, er det bare med at henvende sig til den nye kaptajn.
(Foto: LLN Press©)