Peter Skov Madsen (56 år) bliver 1. september ny administrerende direktør for 3S.
- Det er med glæde, jeg kan meddele, at vi har ansat Peter Skov Madsen som 3S’ nye direktør. Peter er jo kendt for at være en faglig dygtig direktør, og han har vist, at han kan skabe økonomiske resultater, siger formand for 3S, Per Bach Laursen i en pressemeddelelse.
- Derfor glæder jeg mig til at se Peter Skov Madsen fortsætte det gode arbejde, som vores nuværende direktør, Anders Bundgård, har stået i spidsen for de seneste 15 år, siger han.
Per Bach Laursen tilføjer, at bestyrelsen er meget taknemmelig for, at Anders Bundgård bliver på direktørposten indtil 1. september, hvor han overlader forretningen i Peter Skov Madsens trygge hænder.
Peter Skov Madsen, som er uddannet agronom i 1993 med speciale i husdyr og økonomi, er formentlig mest kendt som direktør for SPF Danmark, som han stod i spidsen for i ikke mindre end 17 år.
Peter Skov Madsen afløser 3S’ nuværende direktør Anders Bundgård, som har valgt at gå på pension.
Anders Bundgård har siden november 2002 udviklet 3S fra en indkøbsforening, der primært koncentrerede sig om foderstoffer til landbruget, til at være en solid forretning og en moderne virksomhed, som tilbyder en bred palette af produkter til danske landmænd, lyder det i pressemeddelelsen. 3S har en snes medarbejdere.
(PR-foto)