Den konservative Frank Schmidt-Hansen, Rødding, overtager ved årsskiftet borgmesterposten i Vejen Kommune.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det ligger fast efter eftermiddagens konstituerende byrådsmøde og kommer ikke som nogen overraskelse.
Der lå en aftale om konstituering, og 24 af de 27 byrådsmedlemmer stemte for Frank Schmidt-Hansen som ny borgmester i stedet for Egon Fræhr (V), der ikke genopstillede.
Martin Boye fra Liberal Borgerliste, Nils Brøndumbo fra Dansk Folkeparti og Peter Svane fra Nye Borgerlige undlod at stemme.
En afstemning, der blev foretaget af Bodil Staal (A), der som det længstsiddende medlem styrede løjerne, til borgmesteren var valgt.
- Det her er en festdag for demokratiet, noterede Bodil Staal.
Byrådet tager nu hul på den femte periode efter sammenlægningen.
- Byrådet er kommunens øverste organ. Det er et privilegium, men er også et stort ansvar, som vi skal løfte sammen, noterede Bodil Staal.
I valgkampen har hver især kæmpet for stemmerne, men hun håber, at der nu bliver et byråd, der kan samarbejde.
Martin Boye vil også gerne samarbejde:
- Vi vil bidrage konstruktivt og glæder os til samarbejdet, men vi kan ikke stemme for en borgmester, der fører socialdemokratisk politik, lød det fra Martin Boye, der hentydede til den aftalte skattestigning.
- Selv om vi har fået et tydeligere borgerligt flertal i byrådet, bliver det med et socialdemokratisk aftryk, men forbilledligt arbejde af Jørgen Thøgersen (A), der satte sit ønske om at blive borgmester over styr for at få mere politik igennem, fortsatte Martin Boye, der ønskede alle til lykke med valget til byrådet.
Efter afstemningen var der en buket blomster til Frank Schmidt-Hansen, der takkede for valget.
(Fotos: migogvejen©)
Bodil Staal stod for at få borgmesteren valgt. I midten er det Jørgen Thøgersen (A). (Foto: migogvejen©)