Gårdejer Christian Lund fra Skodborg har været nævnt som kandidat til borgmesterposten i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er han ikke.
Han fortæller, at han ikke vil forsøge at blive Venstres kommende borgmesterkandidat, efter Egon Fræhr har meldt ud, at han stopper.
Christian Lund har længe overvejet, om han skulle gå ind i lokalpolitik og har fået opfordringer til det, men det bliver altså et nej denne gang.
- Der har den seneste tid været mange henvendelser til mig omkring borgmesterkandidatur i Vejen Kommune. Jeg er beæret og smigret over, at mange har tillid til, at jeg kan løfte denne post efter Egon Fræhr. Jeg kan dog meddele, at jeg ikke opstiller som kandidat til borgmesterposten. Jeg ønsker Venstre og den kommende valgkamp for at finde den nye borgmesterkandidat, held og lykke, lyder det fra Christian Lund.
Han er formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg og har også været nævnt som kandidat til posten som ny formand for Landbrug & Fødevarer, men her afviser han også at være kandidat.
I stedet vil Christian Lund arbejde for Sønderjysk Landboforening, hvor han også er formand, og som formand for kvægfolkene i Danmark.
- Jeg er rigtig glad for mit arbejde som formand i SLF og arbejdet for de danske kvægbrugere i L&F,Kvæg, og det er her, jeg vil lægge min energi, noterer mælkeproducenten.
(Arkivfoto: LLN Press©)