Følg migogvejen på Facebook  

Hvor længe kan en medarbejder egentlig være midlertidig ansat.

Spørgsmålet blev aktuelt ved eftermiddagens afskedsreception på Østerbyskolen i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Umiddelbart lyder svaret på mere end 30 år.

- Jeg kan se i din ansættelseskontrakt, at du kun blev ansat indtil videre.

Sådan lød det fra borgmester Frank Schmidt-Hansen (C), der havde set på de gamle papirer, da han holdt tale ved Allan Lauenblads reception.

Han takker af som leder på Østerbyskolen efter mere end 30 år.

Hans afsked er markeret både i formiddag og i eftermiddag.

I formiddag var det skolens elever, der sagde farvel, og de sørgede for, at sikkerheden var i orden.

Han blev hentet på cykel - en rickshaw. Styrthjælpen skulle på inden afgang, og den 73-årige ex-leder skulle ikke fryse, så der var naturligvis også et tæppe - et rødt tæppe i øvrigt.

Langs ruten fra bopælen på Østergade og til skolen stod eleverne og vinkede med flag.

I eftermiddag er der så holdt afskedsreception i skolens festsal med en række taler og indslag.

Alle var enige om, at godt nok er Allan Laeunblad nu gået på pension, men han kommer ikke til at sidde stille ret længe af gangen - det rækker hans aktivitet ikke til.

(Fotos: migogvejen©)

 

allan lauenblad 22 01

Styrthjælmen og det lune tæppe var klar, da Allan Lauenblad blev hentet.

 

allan lauenblad 22 03

Eleverne stod klar med flag langs ruten til Østerbyskolen.

 

allan lauenblad 22 04

Allan Lauenblad bød sammen med hustruen, Lone, gæsterne velkommen. Her er det Hardy Høll Nielsen.

 

allan lauenblad 22 05

Skolechef Regin Holm Nielsen åbnede talerækken ved Allan Lauenblads afskedsreception.

 

frank schmidt hansen 22 01

Borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) konstaterede, at Allan Lauenblad kun var midlertidigt ansat - i 30 år.

 

allan lauenblad 22 06 

Mange deltog i eftermiddagens afskedsreception.