- Folketinget har sin egen præst.
- Det skal byrådet i Vejen Kommune også ha'.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Sådan lød det fra provst Peter Viuff, Askov, som den afsluttende bemærkning, da han præsenterede sig selv ved opstillingsmødet i Venstre.
En melding, der selvfølgelig fik folk til at trække på smilebåndet.
Nu er det imidlertid et faktum - Peter Viuff (V) er medlem af byrådet i Vejen.
Det er imidlertid foreløbig kun som stedfortræder i stedet for sygemeldte Marion Mortensen, Gesten.
Et enigt byråd sagde ja til, at han træder ind. Umiddelbart er det i perioden ind til 26. november, men Marion Mortensen vender muligvis tilbage tidligere, så hun kan nå at være med i valgkampen, da hun stiller op igen.
Hvad der så sker ved valget, kan kun tiden vise. Peter Viuff er opstillet for Venstre igen, og vælgerne afgør, om han kommer ind som fast præst.
Både Marion Mortensen og Peter Viuff modtager i hendes sygdomsperiode vederlag for arbejdet.
(Foto: migogvejen©)
migogvejen har tidligere skrevet om sagen og hvilke poster, Peter Viuff overtager:
https://migogvejen.dk/nyheder/navne/12389-politiker-sygemeldt-2
