Følg migogvejen på Facebook  


En lokal ildsjæl tager over som landdistriktskonsulent og bosætningsguide i Vejen Kommune.

 

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

 

Det er Ditte Maj Sjørslev, der er barselsvikar for Marie Bøttcher Christensen de næste 12 måneder.

- Vejen Kommune vil være et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Ny på holdet er Ditte Maj Sjørslev, der overtager stillingen som landdistriktskonsulent og bosætningsguide, mens Marie Bøttcher Christensen er på barsel, fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

Ditte har tidligere blandt andet beskæftiget sig med udvikling og tværgående samarbejdsprojekter inden for kulturområdet i Varde Kommune.

Ditte bor i Rødding med mand og to børn. Her er hun blandt andet frivilligt engageret i Rødding Friskole og Børnehave samt aktiv i den lokale Multi Kulti have.

- Ditte har et hjerte, der banker for historiefortælling og fortæller gerne for børn, voksne og alle dem indimellem, lyder det videre.

- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med lokalrådene og andre lokale kræfter. Og jeg glæder mig til at understøtte fortællingerne om det store potentiale i Vejen Kommunens forskellige nærmiljøer, fortæller Ditte Maj Sjørslev.

(Foto: Vejen Kommune)