Følg migogvejen på Facebook  

Det er vigtigt at bane vejen for de unge ind på arbejdsmarkedet.

Noget, som firmaet KK Partner er gode til.

Det sikrede firmaet årets ungeindsatspris 2026 ved aftenens årsmøde i UdviklingVejen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Årets Ungeindsatspris gives til en virksomhed, der gør en særlig indsats for at skabe muligheder for unge mennesker og deres vej ind på arbejdsmarkedet.

Prisen anerkender en virksomhed, som aktivt arbejder for at give unge erfaring, ansvar og indsigt i arbejdslivet – og som bidrager til at skabe motivation, afklaring og tro på egne muligheder. Samtidig hylder prisen en indsats, der styrker broen mellem unge og erhvervslivet og dermed bidrager til et stærkere lokalt erhvervsliv.

- KK Partner er en virksomhed, der på fornem vis har vist, hvordan erhvervslivet kan tage et aktivt medansvar for fremtidens faglærte.

- Virksomheden har åbnet dørene for hele to elever i juniormesterlæreordningen og har skabt et struktureret og meningsfuldt forløb, hvor de unge får både faglig indsigt og praktisk erfaring. Fra første dag har der været fokus på en grundig og tryg onboarding, så eleverne føler sig velkomne og som en naturlig del af arbejdspladsen.

- Engagementet stopper dog ikke her. Virksomheden har gjort en særlig indsats for at sikre, at eleverne bliver en naturlig del af arbejdspladsen og får en reel forståelse for både faget og arbejdslivet, lød det fra Jørgen Schmidt ved overrækkelsen.

Samtidig har virksomheden aktivt delt deres erfaringer ved at holde oplæg om juniormesterlæreordningen og dermed inspireret både andre virksomheder og skoler til at engagere sig i arbejdet med unge.

Derudover har virksomheden sagt ja til at indgå i Advisory Board for juniormesterklassen i Holsted, hvor de bidrager til udviklingen af samarbejdet mellem skole og erhvervsliv og møder nye initiativer med både åbenhed og nysgerrighed.

- Deres indsats gør en konkret forskel for unge mennesker, og de fungerer som en inspirerende rollemodel for andre virksomheder, lød det videre.


Billedtekst: Lars Wagner og Jan Juul modtog prisen af Jørgen Schmidt (t.h.) (Foto: migogvejen©)

 

 

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies