Følg migogvejen på Facebook  

Når Jette Søllingvraa Thomsen og  Jørgen Christian Midtgaard Thomsen står op om morgenen, aner de ikke, hvad dagen bringer.

Begge arbejder med mennesker, og her kan alt ske.

På fredag gælder det også mennesker, når de byder velkommen til 70 års jubilæum i forsamlingshuset i Sdr. Hygum.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

De 70 år er dog noget, de deler. Jette Søllingvraa Thomsen tager de 40 år, mens Jørgen Midtgaard Thomsen har 30 års jubilæum.

Det er 30 år siden, han overtog begravelsesforretningen Midtgaard & Thomsen i Rødding, og denne gang skal den runde dag markeres. For fem år siden var Danmark lukket ned, da han ved årsskiftet havde 25 års jubilæum, men nu skal det fejres sammen med hustruen.

I mandags havde hun 40 års jubilæum i det offentlige. Det startede i Sønderjyllands Amt, der i dag er en del af Region Syd. Hun var på Holtegården i Rødding i 10 år. Derefter var det 11 år på Haderslev Sygehus og siden på sygehuset i Esbjerg, og den 65-årige social- og sundhedsassistent har ingen planer om at stoppe.

67-årige Jørgen Christian Midtgaard Thomsen har heller ikke sat en slutdato på for sit virke som både bedemand og tømrer.

Ved årsskiftet 1996 overtog han bedemandsforretningen og blev tredje generation der, mens han faktisk er fjerde generation i tømrerdelen.

Der er ingen tvivl om, at han er bedst kendt som bedemand, og han kører primært her i kommunen, men har også kunder uden for kommunegrænsen, og hans melding er klar:

- Det er vigtigt at give de efterladte så god en service som muligt i en svær tid,

Hvervet som bedemand er en tillidssag, og Jørgen Christian Midtgaard Thomsen oplever ofte at komme i samme familie flere gange. Det kan være til først den ene ægtefælle og siden den anden.

Og så har han været aktiv brandmand i Rødding frivillige Brandværn i mere end 40 år.

(Foto: migogvejen©)


migogvejen fortalte historien om bedemandsfirmaet ved 25 års jubilæet, som du kan læse her:
https://migogvejen.dk/byer/rodding/4596-bedemand-i-25-ar

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies