Følg migogvejen på Facebook  

Jobbet som bedemand er en tillidssag fra de efterladte, og den tillid har Midtgaard & Thomsen haft i tre generationer.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner bund rettet

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Her ved årsskiftet er det 25 år siden, Jørgen Christian Midtgaard Thomsen overtog bedemandsforretningen i Rødding og blev tredje generation, og meldingen er klar.

- Det er vigtigt at give de efterladte så god en service som muligt i en svær tid, påpeger bedemand Jørgen Christian Midtgaard Thomsen overfor migogvejen.

Firmaet startede dog som et tømrerfirma tilbage i 1900 af Jørgen Birkedal, der er oldefar, så den del har faktisk eksisteret i fire generationer.

Jørgen Christian Midtgaard Thomsen overtog den efter sin far, Haakon Thomsen, der tidligere overtog den af den nuværende ejers morfar, Celius Midtgaard.

Jørgen Christian Midtgaard Thomsen er også aktiv i værkstedet, hvor han udnytter sin uddannelse som snedker, men det meste af arbejdet ligger i begravelsesforretningen.

- Her har vi 70-80 opgaver årligt, fortæller Jørgen Christian Midtgaard Thomsen, der altså er vokset op med livet som bedemand.

Han overtog Rødding-forretningen i 1996, men har arbejdet som bedemand endnu længere både her i landet og i Tyskland.

I dag har Begravelsesforretningen Midtgaard & Thomsen kunder i et stort område. Det gælder hele kommunen, men også bl.a. Gram, Haderslev, Ribe og Kolding.

Uddannelsen som bedemand fik han gennem Danske Bedemænd, hvor han har siddet i hovedbestyrelsen i fire år og i dag sidder i bestyrelsen for Danske Bedemænd i Region Syddanmark.

Siden Jørgen Christian Midtgaard Thomsen tog over for 25 år siden, har branchen været i en voldsom udvikling på den administrative side.

- Det er meget er lettere i dag, hvor det hele kører på pc. Tidligere var der masser af papirarbejde, hvor noget skulle printes i syv eksemplarer, og hjemmesiden afdøde.dk gør også arbejdet med dødsannoncerne meget lettere end tidligere, hvor vi skulle ringe eller faxe annoncer ind, noterer Rødding-bedemanden.

Han glæder sig samtidig over samarbejdet med præster og gravere ved kirkerne. Her handler det om det personlige samarbejde.

Det er dog langt fra kun i rollen som bedemand, du kan møde Jørgen Christian Midtgaard Thomsen.

Siden 1984 har han været brandmand hos Rødding frivillige Brandværn og er klar til at rykke ud og hjælpe, når der er behov for det.

Jørgen Christian Midtgaard Thomsen ville gerne have markeret 25 års jubilæet med reception/åbent hus, men det sætter coronaen en stopper for lige nu.

(Foto: LLN Press©)