Følg migogvejen på Facebook  

Politiet jagter fortsat gerningsmændene bag den seneste tids omfattende kriminalitet i Rødding.

Det får tirsdag formiddag politiet til at besøge byen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Tirsdag klokken 10-12 besøger Den mobile Politistation Rødding, hvor der for nylig har været flere tilfælde af hærværk, som politiet efterforsker, skriver ordensmagten.

Den Mobile Politistation holder ved Rødding Torv.

- Her er borgerne velkomne til at henvende sig med spørgsmål eller eventuelle oplysninger i forbindelse med hærværkssagerne, lyder det videre.

Senest er flere biler brændt, og der er lavet racistisk hærværk mod to butikker.

Tidligere er der lavet hærværk i form af graffiti flere steder i byen, og i sommer blev en bålhytte brændt af.

Politiet har fået videooptagelser af nogle af de kriminelle handlinger, men endnu har det ikke ført til anholdelser og sigtelser.

I morgen kan det være, der er nogen, der kan komme med nogle gode tip.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies