Følg migogvejen på Facebook  

Den nye Hærvejspavillon i Jels er som omtalt klar til indvielse.

Det gamle Jels Hotel spøger dog stadig, selvom det for længst er brækket ned.

Og det har intet med halloween at gøre - hotellet er stadig med i det kommunale system.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Hotellet er stadig en del af lokalplan 179, men det skal fjernes.

Politikerne i udvalget for klima, miljø og teknik har sagt ja til forslaget om en delvis ophævelse af Lokalplan 179, da bestemmelserne for delområde 1 er forældede.

Lokalplanen udlægger området til centerformål, og bestemmelserne i delområde 1 tager udgangspunkt i bevarelse af det tidligere Jels Hotel, som i dag er nedrevet. Bestemmelserne har derfor ikke længere relevans.

Det område, der foreslås ophævet af lokalplanen, omfatter et areal på ca. 1300 kvadratmeter og består af en del af matr.nr. 193, Jels Ejerlav, Jels.

Lokalplan 179 er vedtaget 10. juni 2009 og blev lavet på baggrund af daværende hotelejers ønske om at kunne muliggøre etageboligbebyggelse inden for en del af lokalplanområdet og sikre en sammenhængende planlægning for området. Derudover ønskedes det at sikre kulturmiljøet og den særlige arkitektur, som hotellet samt ejendommen på Svinget 2 var præget af.

Hotellet er i dag nedrevet, og den eneste tilbageværende bebyggelse inden for lokalplanområdet er Svinget 2, der anvendes til boligformål.

Ændringerne skal nu ud i offentlig høring.


Byrådet sagde i december 2020 til en bevilling på 850.000 kroner til nedrivningen:
https://migogvejen.dk/byer/rodding/4461-850-000-til-nedrivning

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies