Følg migogvejen på Facebook  

Karin Askholm starter som ny erhvervskonsulent i UdviklingVejen 1. september.

- Karin Askholm har en solid erhvervsmæssig baggrund og kommer senest fra en stilling som HR Business Partner hos Nordic Waterproofing A/S / Phønix Tag Materialer A/S, hvor hun bl.a. har arbejdet med forskellige projekter, virksomhedsudvikling, organisationsudvikling, rekruttering og kompetenceudvikling. Hun har tidligere haft tæt samarbejde med både SMV’er og større virksomheder og har et indgående kendskab til erhvervslivet i Vejen Kommune, lyder det fra Udvikling Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

 

- Ansættelsen sker som led i vores strategiske prioritering af at styrke netværksindsatsen og den direkte virksomhedsrettede erhvervsservice, som vi tilbyder vores over 400 medlemsvirksomheder. Vi har oplevet stor interesse for mere målrettede netværk og en øget efterspørgsel på kompetenceudvikling og videnformidling særligt inden for industri-, byggeri- og håndværksfagene, fortæller erhvervsdirektør Martin Svane.

- Vi vurderer, at Karins stærke lokale forankring, hendes erfaring med samarbejde på tværs af fagligheder og hendes indsigt i virksomheders konkrete behov gør hende til et stærkt match til rollen, lyder det videre.

I hendes rolle som erhvervskonsulent får hun bl.a. ansvar for at:

  • videreudvikle og implementere faglige og netværksbaserede fællesskaber for ledere og fagpersoner
  • facilitere temamøder, fyraftensarrangementer og virksomhedsbesøg
  • opbygge og vedligeholde relationer til både nuværende og potentielle medlemsvirksomheder
  • understøtte vores arbejde med kompetenceudvikling og rekruttering, herunder deltagelse i relevante EU- og samarbejdsprojekter
  • bidrage til den samlede professionelle indsats i UdviklingVejen – herunder rådgivning, sparring og formidling af erhvervsfremmetilbud

- Med Karins tilgang og erfaring ser vi frem til at kunne skabe endnu stærkere koblinger mellem virksomhederne, vidensmiljøerne og den kommunale erhvervsudvikling. Vi forventer, at hun hurtigt vil få en synlig rolle i dialogen med vores medlemskreds, og vi glæder os til at byde hende varmt velkommen som en del af teamet, noterer Martin Svane.

(Foto: PR-foto)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies