Følg migogvejen på Facebook  

Et uheld på jobbet i hjemmeplejen har været dyrt for den 51-årige Laila Falk Madsen fra Brørup.

Hun er nu i en situation, hvor der virkelig er behov for at vælge mellem udgifterne.

 

(læs videre under annoncen)

IdeCentret - Casper på maling

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Jeg er der, hvor jeg faktisk er nød til at vælge mellem medicin og mad, fortæller hun til migogvejen.

På bopælen i Brørup er der ud over hende også to sønner på 15 og 17 år, der skal mættes.

- På jobbet faldt jeg og brækkede højre hånd og forstuvede venstre fod, og siden har jeg måtte have først det ene knæ og senere det andet knæ skiftet.

- Det lange fravær betød, at jeg blev fyret fra jobbet, og jeg er nu i et ressourceforløb, hvor jeg får, hvad der svarer til bistandshjælp, forklarer Laila Falk Madsen.

- Jeg kan være så desperat, at jeg overvejer at tage et job for at få en lønindtægt, men jeg ved, at jeg ikke kan holde til det, konstaterer Laila Falk Madsen.

Hendes ældste søn er samtidig autist, så han kan ikke passe et fritidsjob.

Derfor glæder hun sig over at være en af de 88 familier her i kommunen, der i dag og i går fik vinterhjælp fra Dansk Folkehjælp.

- Det betyder rigitg meget for vores hverdag, for med de priser, vi har nu, er det rigtig svært at blive ved med at finde penge til mad og medicin, noterer Laila Falk Madsen.

Hun og de andre modtagere har hver fået to gavekort på hver 1000 kroner.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Kommune - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

I december 2022 afsatte regeringen et samlet beløb på 50 mio. kr. til danske nødhjælpsorganisationer.

Pengene skulle fordeles til fattige og udsatte familier, hvis økonomi er særligt hårdt presset af inflation og stadig stigende energipriser.

Dansk Folkehjælp fik 24,3 mio. kr. og kan på den baggrund uddele ekstraordinær vinterhjælp til familier som en håndsrækning i form af gavekort til mad og andre væsentlige fornødenheder.

- Helt præcist kommer 12.626 familier til at få gavn af initiativet, der består af gavekort til indkøb af både dagligvarer og andre fornødenheder. På den måde forventer organisationen, at der bliver frigivet midler i familiernes budgetter, der kan hjælpe med at dække bl.a. de tårnhøje el- og varmeregninger, skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

Vinterhjælp uddeles i form af gavekort og kan bruges til dagligvarer og andre fornødenheder.

Familierne modtager to forskellige gavekort - et til dagligvarebutikker og et til indkøb af ting, der er svære at komme udenom – eksempelvis vintertøj, børnetøj, babyudstyr eller sportstøj til børnenes fritidsaktiviteter.

Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Peder Thorning, fortæller:

- Formålet med vinterhjælp er, at vi kan give økonomisk hjælp til indkøb, som er uundgåelige i familiernes budget – herunder mad, vintertøj, børnetøj og lign. På den måde forventer vi at frigive midler i de i forvejen hårdt prøvede familiers budget, som så kan bruges på for eksempel de tårnhøje elregninger og prisstigninger i butikkerne. Uoverskuelige og uforudsete regninger kan være svære at håndtere for familier, der i forvejen ikke har et stort råderum i deres økonomi. Her hjælper vinterhjælp på den korte bane, men i Dansk Folkehjælp forventer vi omvendt, at regeringen og Folketingets partier snart finder mere langtidsholdbare løsninger på det sociale område, der kan forbedre situationen for de mest udsatte familier – også på længere sigt, lyder det i pressemeddelelsen.

Dansk Folkehjælp uddeler vinterhjælp til familier, der er blevet visiteret og godkendt i samarbejde med landets kommuner. Den primære målgruppe består af enlige forsørgere på overførselsindkomst med et eller flere hjemmeboende børn på under 18 år, samt familier med samboende forældre, hvor begge forældre er på overførselsindkomst.

På billedet får Laila Falk Madsen kuverten med de to gavekort overrakt af Marika og Bent Jørgensen, der begge er frivillige i Dansk Folkehjælp.

Det samme er Laila Falk Madsen, når kræfterne ellers rækker til det.

(Foto: migogvejen©)

Skjern Bank - rigtig størrelse

(tryk på annoncen og se mere)