Følg migogvejen på Facebook  

I forbindelse med dimissionen på Vejen Business College blev der overrakt fire legater.

 

(læs videre under annoncen)

Tove Klose NY 

 

 

Vejen Handelsstandsforenings legat tildeles ud fra sociale kriterier: En elev, der har været aktiv i det sociale liv på skolen, en rigtig god kammerat, eller en elev, der har gjort en særlig indsats over for enten en elev eller en gruppe af elever. I år gik legatet til to elever.

Herunder er det muligt at læse skolens begrundelse for valget.

(Fotos: Mikkel Z. Herold)

 

stine 20 01

Stine Roed Hyldtoft (hh34-hhx) har gennem sine tre år på VBC deltaget meget aktivt i skolens elevråd. Det seneste år har Stine også været formand for elevrådet. Hun har på en rigtig god måde formået at få elevrådet til at fungere på en rigtig god og konstruktiv måde. Stine har endvidere været god til på en meget sober og fin måde at forelægge elevrådets ønsker og holdninger for skolens ledelse. Stine har som elevrådsformand været med til at sætte bæredygtighed og miljøbevidsthed i fokus på VBC. Et resultat heraf er, at VBC i det kommende skoleår i tæt samarbejde med elevrådet vil arbejde på at blive at blive certificeret som grøn skole.

 

thea 20 01
Thea Eric (hh33 –hhx) har var været primus motor bag skolens fredagscafeer og en lang række andre sociale arrangementer her på Vejen Business College de sidste tre år. Hun har i den grad sørget for, at alle skolens elever har haft nogle kanongode arrangementer, som har bragt dem sammen på tværs af klasser, uddannelser og årgange. Thea er altid selv gået forrest i forbindelse med arrangementerne og stået for planlægningen og sammen med andre elever  gennemførelsen af de sociale arrangementer. Uden Thea ville VBC de sidste tre år ikke have været det samme rent socialt.

 

marie 20 01

Skolens legat gives til den hhx-elev som har opnået det bedste eksamensresultat. I år går legatet til en pige fra hh34, som opnåede et eksamensgennemsnit på 12,1 (pga. ekstra A-fag). Pigen det drejer sig som, er ikke alene godt begavet, men har samtidig udmærket sig som en rigtig god klassekammeret. Blev spottet allerede i 1.g., da hun af klassens lærere blev indstillet til ved siden af normal skoletid at deltage i Akademiet for Talentfulde Unge, skriver skolen om Marie Josefine Jacobsen (hh34-hhx). 

 

manja 20 02
HKs fanebærerpris gives til en elev, som er gået forrest for at sikre et godt studiemiljø, har udvist et stort engagement og er respekteret af sine medstuderende. Legatet uddeles til en EUD/EUX elev. HKs fanebærerpris går i år til Manja Haahr Sørensen (EUX). Prisen/legatet overrækkes af formand for HK Handel Sydjylland, Hanne Kærgaard Mathiasen.