Følg migogvejen på Facebook  

Sundhedsplejerske Winnie G. Andersen fra Vejen Kommune er blevet hædret for arbejdet med fædre på barsel.

Mandag aften på Tivoli Hotel i København blev der på sundhedsplejerskernes årskonference uddelt titlen som »Årets sundhedsplejerske.

Her var tre nominerede til titlen.

- Det var meget specielt og rørende at stå på scenen og modtage titlen som årets sundhedsplejerske. Vi arbejder hver dag for, at vores familier med små børn kan trives, og børnene kan udvikle sig, og at det bliver set og anerkendt for det, også udenfor kommunegrænsen, er et kæmpe skulderklap til mig og mine kolleger, siger Winnie G. Andersen i en pressemeddelelse.

 

(læs videre under annoncen)

Sydjysk Sparekasse 

(tryk på annoncen og se mere)

 

Winnie G. Andersen blev hædret for blandt andet arbejdet med småbørnsfædre for eksempel i projektet »Far i det fri«.

- I Vejen Kommune har det været vigtigt at have fokus på, at fædre også spiller en stor rolle for de små børn, lyder det i pressemeddelelsen.

- Vejen Kommune er i front, når det gælder indsatser og tilbud til småbørnsfædre. Sidste år afviklede sundhedsplejen fx to forløb af »Far i det fri«, hvor Winnie i samarbejde med en ekstern konsulent spillede en afgørende rolle for indsatsen med det vigtige formål at styrke fædre i forældreskabet. Projektet blev til på baggrund af de nye barselsregler fra 2022 med den øremærkede barsel til fædre. Sundhedsplejen i Vejen Kommune var de første til at teste dette koncept, fortæller afdelingschef for Børn, PPU og Sundhedspleje, Lene Rosenkrans.

- Det er vigtigt for os i Sundhedspleje & Børnetræning, at vi medvirker til at skabe gode vilkår for hele familien og set i lyset af den øremærkede barsel til fædre et endnu større fokus på inddragelsen af dem. At flere fædre holder længere barsel gør, at vi – gennem flere forskellige indsatser – skal kunne imødekomme fædrenes behov sammen med børnene, og her har Winnie spillet en kæmpestor rolle for at få fædrene til at trives i rollen, som længere tid på barsel kan give, siger leder af sundhedsplejen Ditte Melsen.

Med titlen som årets sundhedsplejerske følger 15.000 kr.

(Foto: PR-foto)

 

nyhedsbrev luft