Hej, jeg hedder Karen Thorøe Hjortebjerg, og jeg er i praktik ved migogvejen i nogle dage.
Jeg er i den her uge ude i praktik for at blive klogere på, hvad jeg godt kunne tænke mig at være ude i fremtiden.
Jeg er 15 år og går på Rødding Skole i 9. klasse.
Sidste år var jeg i praktik hos TV Syd i en uge og lærte en masse der.
Det var især der, at det gik op for mig, at jeg godt kunne lide de ting, en journalist laver.
Jeg skulle også have været i praktik hos migogvejen i foråret, men det blev aflyst pga. corona.
Hele 9. årgang har så været heldig og fik lov til at komme afsted igen i år.
Derfor er det også fedt, at jeg kan prøve, hvilken form for journalistik, det er, man laver ved migogvejen.
Jeg har de seneste to dage lavet fem forskellige artikler, og jeg tænker, at jeg lige når at lave et par stykker mere.
I min fritid er jeg meget aktiv inden for gymnastikken og har derfor også skrevet en artikel om et nyt hold i Rødding Gymnastikforening.
Jeg synes, at jeg er blevet klogere på min fremtid med de her to dage.
Jeg håber, at alle, der skal til at tænke over, hvad de godt vil være, får mulighed for at komme ud og prøve det i en uge - det kan anbefales.
De sidste tre dage i den her uge skal jeg være grafisk designer hos Bestseller. Mange vil ikke tro, at tøj og grafisk designer hang sammen, men jeg skal være med til at designe stoffets print, mønster, udseende osv.
Jeg glæder mig meget til at se, hvad det er for noget, og hvordan det arbejde er.